Hjernesagen
Hjernesagen er en privat, almennyttig, landsdækkende forening
for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, deres
pårørende og andre interesserede. Foreningen blev stiftet i 1994
og tæller i dag knap 9000 medlemmer. Hjernesagens formål er:
- At forebygge at mennesker rammes af blodprop eller blødning
i hjernen.
- At sikre bedst mulig behandling og genoptræning af
mennesker, der rammes af en blodprop eller blødning i hjernen.
- At sikre bedst mulig støtte til de ramte og deres pårørende.
Hjernesagen har en række lokalforeninger ud over landet, som du
kan rette henvendelse til, hvis du ønsker at blive medlem. |